top of page

Nyhedsbrev:

 Kære Venner

Vi er så klar efter alt for lang tid uden rollespil. Vi har igen live events plus Fafner Fight Club på menuen. Det bliver lidt anderledes end vi er vant til pga. ..ja, I ved.

Søndag den 9. maj og den 13. juni genoptager vi vores eget klassisk fantasy univers kaldet ”Niebelungen” hvor man kan opleve sære væsner, sjove opgaver, mærkelige skrifter og drabelige slag. Her kan alle være med, det anbefales dog at børn under 2. klasse kommer ifølge med voksne, da der sandsynligvis er uhyrer i skoven! 

Niebelungen finder sted hver den anden søndag i måneden og ud over her på hjemmesiden kan man også læse historien, følge med i udviklingen, få spor og trailere osv. på Fafners facebook gruppeside 

Niebelungen spillene koster penge at deltage i , 80 kr for ikke medlemmer og 20 kr for medlemmer, selvom der står gratis på facebook begivenheden. 

Mandag den 12. april genstarter Fafner Fight Club som vores kamptræning. Vi mødes en gang om ugen, nærmere bestemt mandage fra 17 til 18, og slås.

Vi træner kamp med de bløde rollespilsvåben i alle sammen kender, men også en del andre kampformer. Det kan være alt fra stuntkamp , over kendo og bartitsu til stålvåben og træskjolde. Vi passer selvfølgelig på hinanden og bære passende beskyttelses udstyr.

Fightclubben er åben for alle medlemmer af Fafner rollespil. Medbring trænings tøj, drikkedunk og gerne også nogle hansker af en eller anden slags (fingrene er altid udsatte og det går væsentligt mindre ondt at få et rap over nallerne hvis man har hansker på) Hvis man har egne våben med er det fint, ellers låner man bare af os.

Normalerweize (uden corona restriktioner) holder Fafner forskellige workshops,

bordrollespil, brætspilsdage og -aftner/nætter for vores medlemmer.  Og kan man selv samle en gruppe er man velkommen til at låne HQ. 

Og ja: De voksne i Fafner mødes ind i mellem og spille poker, hjerterfri og blackjack. Og nej vi spiller ikke om penge -  kun æren.

Ud over det allerede nævnte; har vi faktisk også et par One Shot arrangementer til jer i efteråret.

Vi får brug for al den hjælp vi kan få til det her da formen kræver nogle flere spilledere/voksne end vi er vant til, så hvis der sidder nogle forældre derude som har lyst til at gi' en hånd så hold jer endelig ikke tilbage.

Skriv til johan@kirstinelund.dk hvis i har lyst til at lege med

Vi har kørt meget af vores kommunikation igennem facebook på det sidste og vi ved godt at det ikke nødvendigvis er den smarteste måde at nå ud til alle på. Derfor har vi lavet en ny hjemmeside til foreningen.

  Vi ses

  Vh Johan

  Formand for Fafner Rollespil

Nibelungen
Fafner's egen rollespilskampagne.

Hvor og hvornår

Den anden søndag om måneden (ikke i juli og december).

Tidspunkt

Vi starter indtjek kl. 11:00 og slutter dette ca. kl. 11.30. Herefter vi afholde en kort briefing, derefter vil rollespillet begynde. Rollespillet slutter igen  kl. 15:00, hvor vil vil holde en debriefing. Efter debriefingen afholdes de afsluttende kampe, hvor vi alle få lov at slås en gang til for at slutte dagen ordenligt af, indtil k. 16.00. 

Mad og drikke

Vi sørger for mad og drikke inde i spillet, man kan købe det gennem kroen for arbejde el. spilpenge. Det kan for nogle, være et godt supplement at have en extra snackmadpakke og en drikkedunk med.

Lån af udstyr

Du kan låne et sværd og rollespilstøj af os, hvis du ikke har våben eller udstyr selv. De vil blive udleveret ved indtjek og koster ikke noget at låne.

Pris

Det koster en rund 20'er at deltage i rollespilskampagnen for foreningens medlemmer. For ikke medlemmer 80,-
Kontant eller MobilPay: 444949 (husk navn på den person man betaler for i kommentaren til betalingen)

Fafner medlemskontingent

 0-17 år: 125,- pr. halvår

 18-25,- 200 pr. halvår

 25 +,- 250 pr. halvår

 

Online tilmelding og betalingMedlems system

eller MobilePay: 444949 (Skriv det fulde navn på den person man betaler for i kommentaren til betalingen.) 

 

 

Kontakt

Rollespilsforeningen Fafner

Bjedstrupvej 1, 8660 Skanderborg

CVR-nummer: 34399697
MobilePay: 444949

 

Bestyrelsens kan kontaktes på e-mail: fafnerforening@gmail.com 

 

 

 

 

 

 

 

Følg i øvrigt med på Facebook: https://www.facebook.com/groups/fafnerrollespil/

 

Kontakter:

Formand : Johan Harding

Kasserer: Christina Gjern

 
 
 
bottom of page