Dette er en gammelkendt sandhed. Først var der hulemandens kamp mod naturen for at overleve. Da folk så begyndte at slå sig ned for at dyrke jorden og holde husdyr blev den afløst af agerbrugernes kamp med ard og segl, men samtidig opstod en anden slags kamp. Menneskets kamp mod andre mennesker om de bedste jorder. Således blev krigen født. Der er ført mange krige i verdenshistorien, men ingen så grusomme som dem, der ligger efter industrialiseringen, da man først havde, atter en gang i kamp med naturen, fået trukket telegraf linjer og lagt jernbaner på kryds og tværs af kontinenterne.  Verden blev langsomt delt ind i kongeriger, fyrstedømmer og til sidst kejserriger. Disse riger har alle brug for den samme ressource, nemlig kul til at drive de enorme dampmaskiner, der nu holder alt i gang. Verden oplevede sin sidste store konflikt, den russisk/asiatiske krig, for ikke andet end 30 år siden, og sårene er så småt ved at læges. Men gamle fjender ser stadigt skævt til hinanden og det sker da også stadig ind i mellem, at der fanges en spion i ny og næ. Vedkommende bliver naturligvis henrettet. Alt dette viser sig imidlertid at være mindre og mindre betydningsfuldt. Da man i den evige jagt på kul gravede sine miner dybere og dybere ind i jorden, fandt man andet og mere end kul og diamanter. Noget helt andet kom med op. En sygdom, der først ramte de russiske minearbejdere men snart slog ned i hele zarens Rusland og der fra nu spreder sig hastigt. De angrebne lader til at miste deres menneskelige frontallapper og lever videre på basale instinkter som rovdyr: hurtige, stille, kloge og dødsens farlige. Videnskabsfolk i hele verden er, i kapløb med tiden, gået til den håbløse opgave at finde en kur mod denne truende katastrofe. Og i ren desperation er hele bysamfund blevet sat i karantæne under bevogtning af soldater, der med skarpladte våben og ordre om uden tøven at skyde alle, som prøver at undvige. Al kommunikation med Asien er blevet afskåret, og det er ikke til at vide, om der stadig er levende mennesker, eller om sygdommen har gjort sit arbejde her også. USA derimod er ikke ramt overhovedet, og nu har den amerikanske regering besluttet sig for at lukke af for al trafik fra Europa. Når Titanic afsejler om få dage, bliver det sidste gang der afgår skib til USA og Europa vil for altid henligge som karantæne område"