Bordrollespil

D&D, Shadowrun, Call of Chtuhlu, Drager og Dæmoner, World of Darkness, Viking, og så videre og så videre. Listen af bordrolle spil er lang og bag hver title gemmer sig nye verdener og ny oplevelser.

For dem der ikke lige er med, er bordrollespil en form for brætspil - bare uden bræt. Det foregår ved at man laver en karakter (= en spilleperson) som så skal interagere ind i en historie som bliver fortalt af en spilleleder. Det kan være alt fra at man er en stolt ridder der skal ud og frelse skønne prinseser fra drager (eller frelse drager fra frygtelige prinser, hvis det er), at man er privatdetektiv i 1920'ernes USA og skal løse okkulte mysterier, eller at man er medlem af en vampyrklan i 1980'ernes Paris og skal kæmpe sig vej til magtens tinde inden for klanen.

Det kan være karakteren overlever strabadserne og vinder hæder, penge og prestige, men det er lige så muligt at han udånder under dragens klør og må starte igen med en ny karakter

Her er det kun fantasien der sætter grænser - og liv og død afgøres af et terningeslag.

I Fafner Rollespil holder vi introduktions workshops i bordrollespil og vi har et par forskellige grupper kørende. Vi opfordre vores medlemmer til selv at danne grupper der kan mødes engang i mellem og vi stiller gerne lokaler, kaffe, terninger og spilbøger til rådighed for spilgrupper

Vi mener det er en rigtig god måde at udvikle fantasi, fællesskab og empati på.

Det er noget man kan få brug for mange steder i livet - ikke kun til rollespil.

Copyright © 2020 Rollespilsforeningen Fafner

© 2023 by A True Crime Podcast. Proudly created with Wix.com