top of page

Brætspil i Fafner

Vi har et stort og stadigt voksende lager af brætspil, for både voksne og børn. Vi holder brætspilsdage og -aftner/nætter for vores medlemmer. Og kan man selv samle en gruppe er man velkommen til at låne HQ. Vi har spil der kan overståes på ½ time som fx King of Tokyo eller Deep Sea Adventures og avancerede spil som tager hele dagen og det meste af natten med. Det er fx Scythe, 1889 eller Arkham Horror.

Vi har også en del kortspil liggende til fri afbenyttelse. Fx indgår både Magic, Munchkin og Cards Against Humanity i lageret. Samt det utroligt sjove Gloom. Sidstnævnte vinder man ved at ens spilperson beviseligt har henslæbt det mest triste og kedelige liv og helst bare har siddet ude i regnen og drukket kold te. En meget bagvendt verden.

Og ja: De voksne i Fafner mødes ind i mellem og spille poker, hjerterfri og blackjack. Og nej vi spiller ikke om penge -  kun æren.

Brætspil_fafner.jpg
bottom of page