top of page

Kamp

I Fafner beskæftiger vi med mange forskellige kampformer og vi mødes hver uge og træner. Læs mere under Fightclub.

Kamp og kampsport er en fremragende måde at få kropserfaring på. Koordination, balance, smidighed og styrke udvikles gennem kamptræning.

 Yderligere intensivere kamp oplevelsen af glæde, spænding, gys, stolthed, selvkontrol, kropsbevidsthed og tro på sig selv.

Kampsport/leg er et effektivt redskab til at lære at håndtere store følelser og kunne reagere og reguler på dem på en hensigtsmæssig måde.

Man står ansigt til ansigt, for at finde ud af, hvem der er stærkest, har den bedste balance eller reagerer hurtigst. Med den forståelse skaber man grundlag for, at kampene ikke bliver alt for alvorlige. Det skal være sjovt og spændende at kæmpe med hinanden og begge parter mødes med respekt.

Den aggression som oftest forbindes med kamp kan være en vanskelig størrelse, og forbindes ofte med noget destruktivt og noget voldeligt. Men aggression kan også bruges konstruktivt, til fremadrettet at give sig i kast med noget, at angribe et problem eller en opgave. Der er i aggression, i dets oprindelige betydning en handlekraft, en målrettet adfærd, som overvinder modstand og forsvare sig mod intimidering og trussel.

Det er en drivkraft der hjælper til at overskride psykiske- og fysiske præstationsgrænser og overvinde manglende motivation (det indre “drive”), så mål, visioner og selvudfoldelse virkeliggøres.

 

Der er flere forskellige meninger omkring kamp – såsom at kamp udvikler aggression som ender i voldsadfærd. Der findes imidlertid ingen undersøgelser, som påviser denne sammenhæng. Tværtimod viser både dansk og amerikansk studie, at man kan mindske børns og teenageres aggression og negative adfærd gennem kampsport, og de børn der fx går til div. kampsport, er ikke mere voldelige eller aggressive end andre børn. Studierne påpeget at gennem undervisning og praksis af kamp, både som leg og sport, blev deltagerne bedre i stand til at opnå både fysisk og psykisk kontrol over vanskelige situationer og sig selv, hvilket fører til mindre negative følelsesmæssige reaktioner og voldelig adfærd. 

Og husk : I Fafner vinder børn over voksne!  -Næsten hver gang :-)

bottom of page