top of page

Liverollespil i Fafner

En stor del af Fafners aktiviteter handler om live rollespil. Vi har vores faste kampagne, Neibelungen og et par årlige endags eller enarts scenarier. Vi deltager tit i Stjær rollespil events og plejer også at være med til ungdoms- og fritidsklubbernes Store Rollespils Dag i Skanderborg. Derudover køre vi et hold af ”de store” til Sunfall og vi har en drøm om at deltage fælles i et af de store europæiske rollespil fx Mythodea i Tyskland.

Vi vil gerne en blanding af vores egne liverollespil og at komme ud og deltage i andres. Både for at lære noget nyt og fordi liverollespil simpelthen er sjovt når der er mange med.

Vi laver også workshops og værksteder hvor vi reparerer grejet og bygger nyt. Det kan være alt fra dragter, til læder rustninger, masker, våben, tøj af bildæk, skjolde eller hvad vi nu lige har brug for til det næste spil. (der var sågar engang en der sad og syede en bælte holder til en fin porcelæns tekop med underkop beregnet til at kunne trække som en cowboy i skudduel. (det var noget med noget steampunk cosplay)

Vi sørger også for at holde kampformen ved lige til middelalderrollespil. Til det formål har vi Fafner Fight Club (og ja man må godt snakke om den) hvor vi træner alle former for kamp og stunt.

Der er ingen af os der er deciderede eksperter, men vi lære af hinanden og har det sjovt og får lidt motion imens. Vi slås mest med de bløde rollespilsvåben, men vi har også både stål og trævåben til vores rådighed.

bottom of page